HAVE TIPS OG IDEER

Siden her handler om et par af mine kæpheste, nemlig “DEN MOBILE HAVE” og “DEN SELVVANDENDE HAVE”

Den mobile have er selvfølgelig på hjul, så man har mulighed for at re-arrangere sin have en gang imellem og ikke mindst flytte sine sarte planter i ly, når den danske sommer til tider viser tænder. Jeg fandt desværre kun et enkelt billede i mit foto-arkiv, med nogle af de små rullevogne , jeg gennem tiden har lavet,. Det ses herunder.
Der kommer forhåbentlig noget bedre engang:

Genvej til PDF-downloads: Klik her.

På billedet skimtes i højre side at alle potteplanter på terrassen er placeret på en lille rullevogn.
Det giver følgende fordele:
1. Lette at flytte, selvom plantekummer kan være ganske tunge.
2. Ikke så mange snegle, myrer og regnorm under krukkerne.
3. Kan bringes i læ, når sommeren viser sig fra sin barske side.

For at lære mig selv at bruge et nyt gratis 3D-tegneprogram, har jeg konstrueret og tegnet konceptet her, som jeg kalder: “DEN MOBILE HAVE” Tegneprogrammet hedder “FreeCad” og kan downloades via linket: https://freecad.org

Billedet her viser et udsnit af de ting, jeg har tegnet til “DEN MOBILE HAVE”
ADVARSEL: Den sorte balje i KPK01_001 er ikke uden videre godkendt til dyrkning af spiselige grønsager. Man skal sikre sig at plast er godkendt til kontakt med levnedsmidler.

Det er min plan at lægge KOMPLETTE TEGNINGER med oplysning om specielle leverandører i PDF-format frem, så alle, der har lyst, kan downloade dem og bruge dem som inspiration til selv at bygge komponenter til en mobil have.

Herunder kommer de første små projekter:

Det vil tage lidt tid at få alt arrangeret, så det er let tilgængeligt for nye øjne. Hvis du har et ønske om at fremskynde noget frem for andet, så kontakt mig, helst på mail eller SMS. Du finder oplysninger på kontaktsiden. Du anfører simpelthen det der står på den gule etiket på billedet. f eks. KKB04. Det sidste: _001 kan udelades.

Jeg ser frem til at høre dine ønsker, så hold dig ikke tilbage.

HAVETIPS og 3D-KONSTRUKTION